Artikelindeks

Tidligere aktiviteter i 2017

TUR TIL FREDERICIA SØNDAG D. 3. december 2017

Det danske Huguenotsamfund har før arrangeret ture til Fredericia – sidst i 2007 – og nu synes vi, at tiden er inde til at gentage succesen. Menigheden vil meget gerne have besøg af os. Vi har derfor besluttet at arrangere en tur til Fredericia 1. søndag i advent, hvor vi vil indgå i menighedens årlige advents-hygge, som beskrevet nedenfor.

Tilmelding

De, der vil med på udflugten, bedes ringe til Jens eller Johanne Koudal eller sende en mail til:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (senest d. 1. december 2017).

Jeg/vi vil gerne deltage i Huguenotsamfundets tur til Fredericia søndag d. 3. december 2017.

Jeg vil gerne køre i egen bil og har plads til x personer i bilen.

Personer, som kører med andre, skal forvente en rejseudgift på ca. 225 kr., som afregnes med chaufføren i bilen (Prisen beregnet efter brobiss-takst og ca.-udgifter til benzin).

DHS formidler gerne kontakten mellem kørere og de, der kører med andre. Køreturen tager ca. 2½ time med god tid f.eks. til en lille pause på Fyn. Opsamling/afhentning aftales individuelt.

Jeg deltager kun i Fredericia og slutter mig til gruppen i Reformert Skole, Dronningensgade 98 kl. 11.00.

Venlig hilsen

Jens Koudal og Johanne Louison Thorup Koudal


 

 

Menighedslokalerne i Den Reformerte Kirke i Gothersgade 109 (tæt ved Nørreport Station) bliver rammen om foreningens næste arrangement. Erik Louis Clément holder foredrag omhandlende den rejse, som nogle medlemmer var på i foråret 2016.


Tilbage til Hessen
Torsdag d. 28. september kl. 19.00-22.00

Efter foredraget vil der være lidt brød, ost og drikkevarer.

Familie og andre interesserede er naturligvis velkomne til arrangementet.
Vi håber på stort fremmøde. Deltagelse 30 kr. pr. person til arrangementet.
Andre huguenotinformationer

Kulturnat i Den reformerte Kirke i Gothersgade 
Fredag d. 13. oktober 2017 fra kl. 17.00-23.00.
Her besøger Fredericia-udstillingen, som blev sat op d. 27. august 2017 i Fredericia, kirken i København, og der er fotopræsentation, kaffe/te, og kager som de foregående år.

Deltagelse kræver kulturpas til kulturnatten.

Fredag d. 12. maj kl. 14.00-ca. 1700

Forårsudflugt til Rundetaarns kunstudstilling: ”TESER. Danske samtids-kunstnere i dialog med reformationen”.

Vi mødes udenfor Rundetaarn (Købmagergade 52A, 1150 København) kl. 14.00.
Entrè 25 kr. pr. person.
Udstilling i Bibliotekssalen 11. marts – 14. maj 2017 i anledning af reformationsjubilæet.

Til udstillingen TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen er 25 fremtrædende, danske kunstnere blevet inviteret til at reflektere over reformationen og dens betydning. Tankerne er blevet omsat til billedkunstneriske udtryk i forskellige medier som maleri, skulptur, installation, foto og grafik. Alle værker er nye og lavet specielt til udstillingen.

Efter udstillingen spiser vi sammen ved Israels Plads på La Pétanque, Rømersgade 9, 1362 København K. kl. ca. 15.30-17.00.
Mange forskellige muligheder fra pandekager til lette anretninger, suppe m.m. til rimelige priser.
Bestyrelsen har besøgt stedet, og det er ret hyggeligt.

Af hensyn til bestilling af plads på restauranten bedes, de der vil med på udflugten ringe til Jens og Johanne Koudal eller sende en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (senest d. 8. maj 2017). Skriv/fortæl venligst om I ønsker at deltage i Rundetaarn eller på La Pétanque eller begge dele.


 


De tyske menighedslokaler ved Den reformerte Kirke i Gothersgade 111 (tæt ved Nørreport Station) bliver rammen om foreningens sidste arrangement i denne sæson.

Torsdag d. 18. maj kl. 19.00-22.00
Foredrag " Soldater, sløjfer, tobak og blonder!” ved lærer og huguenotforsker Randi Ottosen

Nogle fransk-reformerte familier bosatte sig i andre byer i Danmark end København og Fredericia. Det er historien om nogle af disse familier, der bliver sat fokus på i aftenens foredrag. Randi Ottosen fortæller desuden om de aktuelle emner indenfor forskningen lige nu.

 

Randi Ottosen er født i 1947 og har været lærer og tilknyttet Københavns Universitet, Lokalhistorisk Institut, i 1990’erne. Huguenotforsker siden 1969, og har deltaget på konferencer i Bad Karlshafen, Geneve, Castres, Göttingen, Hofgeismar, Stockholm om de reformertes historie.

Forfatter til diverse artikler om reformerte slægter, kirkebogsuddrag, registre til de to fransk-reformerte kirkebøger.


I forbindelse med foredraget vil der være lidt brød, ost og drikkevarer.

Familie og andre interesserede er naturligvis velkomne til arrangementet.

Vi håber på stort fremmøde, især da vores foredragsholder rejser helt fra Mors for at fortælle os om sin huguenotforskning.

Deltagelse 30 kr. pr. person til arrangementet.


Andre huguenotinformationer

 

2017: 500 år Reformations-jubilæum i Tyskland og Danmark (Martin Luther).

23.-25. juni 2017 Die Deutsche Hugenotten-Gesellschaft holder Hugenottentag-jubilæum i Magdeburg: „Magdeburg – die Stadt des 50. Deutschen Hugenottentages“.

November 2018: 50 år DHS jubilæum.

 


pbv.

 

Johanne Louison Thorup Koudal

 

Download inbydelse som pdf fil her

 

 

 

Besøg os på FACEBOOK. Gå til Admin