Hvad er en 
Huguenot?

»Huguenot« kaldtes de franske protestanter, der inspireredes af reformatoren Jean Calvin (1509-64). Han virkede især i Schweiz, hvor han gjorde Genève til midtpunkt for den »reformerte« kirke. 

Ordet »huguenot« er en fransk forvanskning af det tyske »Eidgenosse« (edsforbunden), som schweizerne kaldtes. 

Da de reformerte ikke accepteredes af den franske enevældes katolsk-autoritære system, forfulgtes dette religiøse mindretal på det grusomste.

Bartholomæusnatten 1572 myrdedes titusinder huguenotter, som dog i årene 1598-1685 fik visse borgerlige rettigheder i det franske samfund takket være »Nantes-ediktet«.

Da dette blev ophævet af Ludvig d. 14. i 1685, forfulgtes huguenotterne igen, så de i hundredtusindevis måtte drage i landflygtighed (til England, Schweiz, Holland og Tyskland).


Den reformerte kirke i København

Den reformerte kirke i København - interiør

HUGUENOTTERNE I DANMARK

I 1685 fik en mindre gruppe franske huguenotter trosfrihed og andre privilegier i Danmark takket være tidens merkantilistiske indstilling og støtte fra Christian d. 5.'s dronning, Charlotte Amalie, som selv var reformert.

I 1688 byggedes i Gothersgade i København den reformerte kirke, der restaureredes 1968-73 og i dag står som et af barokkens smukkeste bygningsværker.

En anden huguenotkoloni opstod i 1720'erne i Fredericia, hvor Frederik d. 4. traf aftale med en række huguenotfamilier, der efter flugten fra Frankrig havde slået sig ned i Brandenburg, især tobaksavlere og vævere. Der garanteredes dem en række privilegier i Fredericia, hvor de gennem flid, initiativ og sammenhold kom til at præge byen gennem århundreder (se N. C. Lukman »Fredericia-kolonien, vort lille Frankrig«, 1939).


Den reformerte kirke i Fredericia


Den reformerte kirke i Fredericia - interiør
 

DET DANSKE HUGUENOTSAMFUND

»Det danske Huguenotsamfund« blev stiftet den 29. november 1968 med det formål at »bevare den åndelige arv, som er modtaget fra de landflygtige franske huguenotter«. Foreningens virksomhed er kulturel og består »i studiet af den franske reformerte historie og udbredelse af kendskabet til den«, ligesom man har beskæftiget sig med »Den reformerte kirke i Tyskland«, »Huguenotterne i England«, »De reformerte i Norden«, »Slægtsforskning«, »Reformert kunst« og »Reformerte inden for erhvervsliv og håndværk«.

Som medlemmer at Huguenotsamfundet optages »alle, der enten er af fransk reformert afstamning, eller som ønsker nærmere forbindelse med fransk kultur og fransk protestantismé«.



HUGUENOTKORSET

Huguenotkorset bruges over hele verden af efterkommere af de franske protestanter, der i det 16. og 17. århundrede kæmpede for at beholde deres tro. 

Det dukker første gang op i det 16. århundrede hos valdenserne i de franske alper. Selve korset er en klar efterligning af Johanniterordenens kors med de fire lige bjælker, malteserkorset, der bliver bredere i enden og splittes der. Denne orden, som fra Jerusalem via Rhodos kom til at regere over Malta, har selvfølgelig aldrig været protestantisk. Men ridderne havde filialer flere steder i Frankrig, så de fleste franskmænd må havde kendt symbolet. I stedet for en nuværende due som udgør den nederste del og fastgjort med en ring, begyndte man med et ophængt morterstempel, en ”trissou”. 

Stemplets udseende mindede om en dråbe. Først derefter, men mener omtrent 1688 kom duen og trissouen udgik for altid. Duen er som bekendt symbolet for Helligånden. En guldsmed i Nîmes satte korset i produktion i slutningen af århundredet og blev en velhavende mand. Helt ensartet har korset aldrig været. En tåre, symbolet på martyriet, kunne også hænge under korset. Nogle har fire liljer i de fire vinkler af korset.  Således også den nu mest anvendte form, som hedder Croix du Languedoc. Det er bl.a. Deutscher Hugenottenvereins officielle logo. 

 

Det direkte forbillede for huguenotkorset var den kongelige franske orden Saint Esprit (det betyder Helligånd, stiftet i 1578), hvor korset havde den samme form, mens duen var placeret midt over det i stedet for nedenunder som ophæng. På den måde blev duen mere synlig.  De kongelige franske liljer vakte først anstød, da det franske kongedømme blev mere og mere kontroversielt i 1780erne. Guldsmedene satte i stedet for små stråler ind i de fire hjørner, inspireret af den katolske kirkes runde aureole (strålekrans) omkring helgenhoveder, som katolikkerne havde lånt hos de romerske kejsere.  

Huguenotkorset med den hængende due -
symbolet på århundreders lidelser.

 

Bestilling af Huguenotkors m.m.

Publikationer udsendt i 2009-2010

Siden er sat op af Dajo Service - Gå til Admin